Menu

Orient Fodbold formands beretning i 2017

Micki Strømlund
18. februar 2018 kl. 19:52

Fodboldafdelingens formands beretning i 2017
Som Formand for fodboldafdelingen har det de seneste i år været en rejse. Vi har simpelthen så travlt i fodboldafdelingen at jeg, som formand, tit glemmer at nyde det der sker. I dag har jeg muligheden for stille og roligt at fortælle alle omkring vores forening, hvordan året 2017 har været i Orient Fodbold, og det har faktisk været et rigtig flot år som vi kan være stolte af.

- Medlemmer og klubben

Orient fodbold vokser stadig og efter min mening er vi kommet endnu stærkere ud af 2017.
Med den vækst vi har haft de senest år og alle de initiativer der er kommet på banen med bl.a. Smølfebold, Orient Cup inde og ude, opstart af oldgirls hold, turneringer for både børnehaver og SFO, et nyt pige-setup, voksen afslutning, Tema fest for ungdommen osv. Det er alt sammen ben hårdt arbejde, men nye traditioner som præger vores klub og det har givet os stor synlighed i lokal-milijøet. Disse nye aktiviteter skal vi være stolte af.

Udover disse aktiviteter har vi stadig store traditioner i vores lille tur og store tur, samt vores ungdomsafslutning i juni. Vi har igennem de sidste år investeret i klubbens materialer, og klubhuset hulen med TV, PS4, Maskotten Carlos, renovering, indkøb af 5 -og 3 mandsmål og masse andre ting, alt sammen noget vores medlemmer nyder godt af på hver deres måde. Disse investeringer har som klub, givet os flere muligheder og det dejligt at se at klubbens hold bruger det til gavn for alle vores medlemmer.

Vi har i de seneste år fået kæmpe vækst i børne fodbolden og det ser ud til at fortsætte. Vi har formået ved hjælp af klubpersoner at skabe nogle faste og trygge rammer til at møde børnene når de starter til fodbold i Orient. I Orient er vi særligt godt klædt på til at modtage de helt små medlemmer, da vi grundet børnehaveturneringen, har et lille samarbejde kørende med DBU.

Vi kan kigge tilbage på 2017 og de seneste års hårde arbejde med oprejst pande og stor glæde, Orient Fodbold blev nemlig i 2017 indstillet til Årets fodboldklub i Danmark. For at blive indstillet til dette skal man opfylde nogle særlige kriterier.

Årets Fodboldklub - kriterier

Prisen kan gå til alle landets fodboldklubber – uanset størrelse og medlemstal – og kriterierne for udvælgelsen er:
- Den gode historie, der kan inspirere andre klubber
- Klubben har gjort sig bemærket ved særlige initiativer, der styrker lokalområdet
- Klubben er involveret i projekter sideløbende med de traditionelle trænings- og turneringsudbud. Det kan være Fairplay-aktiviteter, fokus på - rekruttering og fastholdelse, fokus på træningskultur
- Klubben har gennemført ekstraordinære tiltag såsom integrationsprojekter, skolesamarbejde, erhvervssamarbejde, særlige tiltag for - - pigefodbolden, fri for mobning osv.
- Klubben udbyder uddannelsestilbud til trænere, leder, spillere m.m.
- Klubben deltager i lokalunionernes turneringstilbud
- Klubben er bevidst om og arbejder med Holdninger og handlinger

Orient fodbold rammer lige nu alle kriterier spot on og det er jeg som formand meget stolt af. Vi vandt ikke prisen ”årets fodbold klub i 2017”, men vi blev indstillet af en DBU medarbejder, og det giver et klart signal om at det arbejde alle de frivillige personer omkring klubben udføre er fantastisk og med omtanke.

Klubben Vokser stadig og i 2017 har vi lavet tiltag og struktur ændringer der efter min mening gør os stærkere i fremtiden. Vi har blandt andet lavet nye trænings-milijøer i klubben med mere volumen så spillerne har mere lyst til at komme til træning. Dette er et nyt led i håb om at fastholde flere medlemmer. Vi håber på at vi sammen med alle de frivillige ledere i fremtiden kan styrke vores struktur endnu mere, så spillerne har lyst til at blive ved med at spille fodbold, også når de rammer teenageårene.

Orient fodbold er ligesom alle andre klubber også sorgbare når klubtrænere forlader os af forskellige årsager, dette er også sket og derfor mindes jeg to helt specifikke møder i 2017 hvor lederne omkring klubben viste åbenhed og stor opbakning, ikke bare til deres eget hold men til klubben som helhed, og det er noget vi skal holde fast i, da det er vejen til en endnu bedre klub. Som formand er møder som disse to noget der vækker stor glæde for den opbakning der var for at få tingene til at fungere i hele klubben.

- Aktiviteter

Fodboldafdelingen har som sagt haft mange arrangementer i år og beretningen bliver lang hvis vi skal det hele igennem
I April tog vi atter afsted på kongelejren hvor temaet var det Vilde Westen og Bingo banko som vi kender det fra TV. Turen er blevet et tilløbs stykke og i løbet af meget kort tid var over 100 tilmeldt turen. Der var ikke en plads ledig og det var et brag af en tur. Alle fik en tur på en rodeo tyr og lederne blev i løbet af dagene udstillet til stor morsomhed for de mange børn. Jeg selv var med til at blive smurt ind i flødeboller, og at se de sociale bånd der dannes på tværs af holdene, gør det hele til en fantastisk tur.

Hos de ældste ungdomsspillere fra U11 og op gik turen i år til Tyskland på et 4 stjernes sportshotel. De sidste tre år har turen gået til Tyrkiet, men pga. de mange uroligheder dernede besluttede vi at prøve en ny destination i år. Turen er en træningstur hvor der er flere træningspas om dagen, og en af dagene spiller man kampe mod udlandske hold. Når ikke der bliver trænet, hygger spillerne sig med hinanden på tværs. Vores ledere der arrangerer turen kan godt mærke væksten i klubben da flere og flere kommer med hvert år, det ligger tryk på turens økonomi. Men heldigvis får Fodboldafdelingen tilskud til turen både fra Rødovre kommune og Orient Expressen, som er fodbold afdelingens støtte-forening.

Før sommerferien afholdte vi selvfølgelig igen vores Ungdomsafslutning med overrækkelse af årspokaler og krus, der mødte rigtig mange op denne dag og vi sluttede vanen tro af med buksevand til alle lederne. I år sluttede dagen af med et ordentlig rengskyld så det var vist alle der gik på sommerferie med en ordentlig omgang vand.

Skolernes Sommerferie er nok det jeg vil betagne som stilhed før stormen, efteråret er fodboldafdelingens travleste tid vi har store aktiviteter i efteråret og vi er presset når mørket kommer med at få afviklet alle vores kampe inden vi rammer vinteren. Igen i år stod vi i August klar til at modtage over 200 små børnehavebørn og igen var børnene mødt op i fodboldtøj, kampklar. Deres ledere bakker altid godt op om denne dag og der bliver heppet og råbt fra linjen, mens de mange børne kæmper på banen. Børnehaveturneringen er en dejlig dag og i år kiggede sågar DBU forbi og havde kun ros tilovers for den flotte dag.

I start september afholdt vi for 4 år i træk Orient Cup, et bredde stævne med over 100 hold tilmeldt, en fantastisk weekend hvor rigtig mange hold gæster vores klub og rigtig mange af vores medlemmer kommer i aktion på hjemmebane. Til Orient Cup kommer der over 2000 mennesker på besøg på sportspladsen på Islev skole. Denne weekend er kun mulig ved opbakning fra ledere, medlemmer, forældre og andet godt folk. Vi er så stolte over denne weekend kan lade sig gøre og at så mange mennesker støtter op og hjælper os hele weekenden uden dem ville det slet ikke kunne lade sig gøre.

I November afholdte vi Orient Cup indendørs. I år havde vi fået tre haller og kunne derfor udvide turneringen så U5-U12 kom i kamp samt vores oldboys og oldgirls. 
Jeg stod selv med i spidsen for denne weekend og det er det vildeste arrangement jeg har været med til at arrangere nogensinde.
Over 200 hold, her i blandt svenske hold, deltog i et stævne hvor der spilles om store pokaler, små personlige pokaler til nr 1-2 og medalje til nr 3. Det et gå-videre stævne hvor forældre og trænere på sidelinjen får hallen til at koge, og stemningen er fuldstændig vanvittig fed. Der er scoringspræmier til først scoret mål i alle kampe, så rigtig mange går glade hjem fra denne dag.
Til sådan en weekend skal alt bare køre på skinner, tiderne skal overholdes og alle i og omkring klubben bakker op om hele weekenden. Det hele gik næsten smertefrit, lederne fra et svensk pige hold og jeg havde misforstået hinanden over mail og derfor mødte de op og troede de skulle spille på kunst græs. Så vi fik pludselig travlt med at finde sko til nogle af pigerne så de kunne spille. Selvfølgelig var lederne i fodboldafdelingen klar til at løse det problem og i løbet af kort tid stod det svenske pigehold klar til kamp.
Dette arrangement skal vi virkelig være stolte af. De hold der gæster os her er altså nogle af de dygtigste spillere på sjælland og værd at bemærke var at vores U7 drenge vandt deres årgang og vores U8 og U10 var med til det sidste for at vinde den store pokal.

Dette var blot et par af vores aktiviteter i 2017, hvor vi også har afholdt Sfo-turnering, deltaget i sjov lørdag, afholdt kæmpe halloween fest for ungdommen, voksen fest og meget andet.

- Voksen afdelingen 
Vores voksen afdeling er også på rette vej. I 2017 vokset vores oldboys og oldgirls hold yderligere rigtig mange kommer og spiller med på disse hold og bliver taget godt imod.

Vores Damesenior vandt flot pokal turnering i år.

Vores herresenior fik ny træner i 2017, Kim Backmann takket af efter mange år i klubben, lederne omkring afdeling og en spillerepræsentant var selv med til at vælge deres nye træner.
Senior afdelingen har længe kæmpet med dårligt fremmøde til træning og kamp. 
Medlemstallet har faldet i mange år, derfor var det vigtigste for os som klub at få glæden tilbage i senior afdelingen, så drengene har lyst til at møde op. Den nye træner Thomas Nabra, vores nye senior formand og lederne omkring seniorerne har udført et flot arbejde i 2017 og alle os der følge med fra sidelinjen kan se en seniortrup hvor glæden er tilbage, og det begynder virkelig at tegne godt. Jeg glæder mig personligt til at følge både 1 og 2 senior i 2018. Et godt Trænings-milijø og glæden der er tilbage, det kan godt se ud til at blive et rigtig godt år for begge hold i 2018.

- Tak til alle de frivillige

I 2017 samtidig med dette store aktivitets niveau har mange ledere i fodboldafdelingen alligevel fundet tid til at dygtiggøre sig via kurser. Vi er faktisk så heldige at tre ledere virkelig har givet den gas og færdig gjort deres træner licens.

Så det var virkelig med stor glæde at jeg sidst på året kunne annoncere en ny B-licens træner samt to C licens trænere i Orient fodbold. Det er nemlig ikke noget der sker hvert år og Det er noget vores medlemmer kommer til at nyde godt af mange år frem.

Igen sidst på året, sammen med indstilling som årets klub fik jeg pludselig besked fra DBU om at en leder i Orient havde vundet Sommerlandsjællands børnelederpris 2017. Igen skal vi være stolte af de mange ildsjælde vi har i fodboldafdelingen der virkelig gør noget for vores klub.
Fodbold afdelingen blomstrer og det er takket være et fantastisk stykke arbejde af de ca 60 frivillige i afdelingen. De knokler virkelig og leverer en fantastisk indsats uge efter uge for fodboldafdelingens medlemmer.

Til sidst en stor Tak til alle der hjælper til i Fodbold afdelingen, som formand er jeg virkelig stolt over den udvikling klubben har haft de sidste år og glæder mig til at udvikle klubben i frem tiden, tak for et 2017 vi virkelig kan være stolte af.

Mvh.
Micki Strømlund formand Orient Fodbold

Luk