Menu

Fint besøg hos Orients U9/10 piger.

image
Louise og Charlotte
29. oktober 2018 kl. 11:19

Fint besøg hos Orients U9/10 piger.

Fredag eftermiddag, stod den på ekstra træning for U9/10 pigerne, med en helt særlig gæst, som i dag stod for en fantastisk træning.

Anders Rasch som er uddannet fodboldtræner, og som har arbejdet med hold i bl.a. Brøndby og stifter af Galanzo Camp i Vanløse, havde planlagt en helt fantastisk træning for pigerne, og deres træner.

Der blev arbejdet med tekniske øvelser, hvor der var fokus på koordination, opmærksomhed og hurtige fødder på det individuelle niveau.

Den første del af træningen, var meget teknisk, og aldrig har jeg set pigerne så koncentrerede med bolden.

Resten af træningen, kom det tekniske fra den første del af træningen, i spil med lidt mere løb og bevægelse.

Det var en utrolig inspirerende træning, og pigerne gav den virkelig gas, og sugede godt til sig af de mange nye input.

Denne træning giver helt sikkert inspiration til en masse ekstra træninger fremover for pigerne, og jeg er sikker på pigerne er fyldt op med gode ting de kan øve hjemme på værelset og i haven.

Hele holdet og trænerteamet takker Anders mange gange for det super fine besøg.

Der er helt sikkert opstået stor interesse for galanzo Camp, som afholdes i de fleste ferier, og også mellem jul og nytår.

Tusinde tak til Anders for en fantastisk og inspirerende træning, og super sejt knoklet af pigerne😍💪

Luk