Fornemt besøg til U12

U12 havde i dag fornemt besøg til dagens træning på Tinderhøj. Hele 2 veluddannede brasilianske fodboldtrænere stod for dagens træning og den ene, Aroldo Strack, er, udover at have UEFA A-licens som fodboldtræner, også tidligere landstræner for det danske futsallandshold.
Det var en flok motiverede drenge, der gav den fuld gas til diverse tekniske øvelser og når så solen tilmed skinnede og når, ikke mindst, græsset på banen var nyklippet, banen kridtet op og der var kommet de længe efterspurgte ekstra mål på banen, så var der næsten ikke et øje tørt!
Vi takker Aroldo og Jordan for en super oplevelse til drengene, inkl de colaer, som de også havde med i dagens anledning