Orient’s U15 drenge VS. Greve

På en iskold og regnfuld søndag skulle vi møde Greve på vores egen hjemmebane.
Greve kunne egenligt ikke stille hold til dagens kamp, så vi kunne have fået 3 billige og hurtige point ind på kontoen.
Men da vinterturneringen også er en trænings-turnering, hvor jeg forsøger at få drengene til at spille godt sammen INDEN forårs sæsonen starter op, så syntes jeg at det var vigtigt, at få gennemført dagens kamp.
Så Greve stillede til start med bla en spiller fra U17 rækken og en U15 mesterrække spiller på holdet.
At vi så var så uheldige at få afbud fra 3 af vores offensive spillere, hvor 2 havde lagt sig med sygdom, det var ren og skær uheld inden dagens kamp. 😬😬😬
Vi stillede stadig til start med et fuldt mandskab , men jeg måtte omrokere og sætte 2 Backspillere som henholdsvis angriber og offensiv spiller.
Deres indsats kan jeg ikke sætte en finger på. Det var helt uvant for dem og de gjorde deres bedste !! Så kan jeg ikke forlange mere....
Men offensivt havde vi det svært i dag ( forståeligt nok ). Greve var ikke dårlige og de havde et par hurtige spillere som skabte os problemer.
Det gjorde at flere af vores spillere gik for langt tilbage på banen, for at hjælpe deres kammerater i nød. Når vi så vandt bolden, så havde vi svært ved at spille bolden fremad, fordi vi havde forladt vores positioner.
Med andre ord, for mange spillere gik i støtte og erobring omkring bolden.
Ikke fordi man ikke forstod formationen, men fordi man gerne ville hjælpe sine medspillere.
Det gjorde bare at man ofte var tvunget til at skulle drible sig ud af problemerne, fordi ens medspillere stod alt for tæt på hinanden og havde trukket modspillere med sig.
Men jeg så også mange gode kombinationer fra vores side, når vi forstod at bruge det centrale område på banen. Hvor vi faktisk ofte har overraskende meget plads i vores kampe.
Men på den sidste 1/3 af banen havde vi det svært. Det var svært for midtbanen at få bolden længere frem... da vi som nævnt manglede en del af vores offensive spillere.
Greve vandt kampen 0-4.
Ja, dommeren var ikke god til at se de gange Greve var i Offside og kom frem til chancer ....., men på den anden side, så var vi også heldige at vi havde CH på mål, som havde flere pragt redninger.
Så sejren til Greve kan vi ikke brokke os over.
Da jeg kom ind i omklædningsrummet efter kampen, var vores drenge i overraskende højt humør !! ??????
(Spillerne brokkede sig lidt efter slutfløjt og ønskede inderligt at få “JAN” som dommer igen. )😂😂
Men til min store overraskelse sagde allesammen, at de syntes vi havde gjort det godt. Vi var ikke på noget tidspunktet blevet spillet ud af banen... på trods af vores svære vilkår til dagens kamp.
Jeg sagde til drengene at jeg påtog mig skylden for at have mistet 3 point, for dem kunne vi have fået billigt. Men at det for mig var vigtigere, at vi fik nogle kilometer i benene og kamp-minutter ind på kontoen. Især efter at vinteren til tider har spoleret vores træning på grusbanen.
Men det ville drengene ikke høre tale om, de var tilfredse med hvad de havde præsteret og var glade for formationen.
Det må jeg som træner tage hatten af for og rose deres indstilling, til at se positivt på tingene... selv om det kan være opad bakke.💪🏼💪🏼💪🏼💪🏼❤️⚽️⚽️⚽️
Virkeligt stærkt !!!!
Tak til alle forældre som var mødt frem, på trods af hamrende dårligt vejr ! 🙏🏻