Orients U9/10/11 piger til stævne
Orients U9/10/11 piger var afsted til stævne søndag morgen.
Den kolde søndag morgen havde i dag taget meget hårdt på mange af pigerne.
Om det var resterne af sygdom der lå i kroppen, for lidt søvn eller en manglende lyst til motion, ved vi ikke, men i dag var både piger, forældre og træner enige om at det i hvert fald ikke var de orient piger vi plejer at se, som indtog banen i Bagsværd.
På trods af at vi i torsdags havde droppet træningen, for at se video og snakke taktik af vores seneste 8-mands kamp, så var dette taktiske oplæg ikke at se på banen. Pigerne starter med at presse sig selv i bund, og ikke holde fast i det de plejer at være enormt gode til, nemlig at spille sig ud af pres.
Derfor var det nogle pressede orient piger, som i dag spillede stævne.
Pigerne starter med to uafgjorte kampe, men kommer ikke rigtig til sit spil på banen.
I den sidste kamp kom nogle af pigerne lidt igang, men ingen af de syv deltagende piger var at kende på banen.
Vi tager derfor stævnet i dag som en oplevelser, og håber pigerne kommer stærkt igen når der på fredag er træningskamp på 8-mands mod Greve 😊
Endnu engang var vi heldige at have fornøjelsen af Lilli fra U8, som i dag trådte til pga sygdom😊
Vi ser frem til en hård uge med tre træninger og en træningskamp😊👍💪