Orients U9/10 piger i fuld aktion og ubesejret på hjemmebane⚽️💪❤️

Søndag morgen stod den på hjemmebane stævne i U10 rækken for vores U9/10 piger.
Det var syv kampklar piger som mødte op på banen på Islev Ground.
Der var tre andre hold i puljen, og vi mødte derfor det ene hold to gange.
Pigerne har til de seneste stævner og kampe vist utrolig flot samspil på banen, og fokus på dagens kampe var derfor i dag at holde på bolden og få spillet os til nogle sikre chancer på mål.
Sagt som gjort leverede pigerne endnu engang super flot fodboldspil, hvor bolden blev kørt flot op ad banen og man fik spredt spillet rundt til de sikre chancer.
Efter nogle kampe i puljen med enormt sikkert spil fra orient, og flotte sejre, hvor pigerne i det meste af kampene spillede i undertal, viste pigerne vilje og gejst til at tage kampen op på banen mod vores egne U10 drenge.
Her tog vi en træningskamp på 2*8 minutter, hvor pigerne virkelig gav drengene kamp til stregen.
Tempoet var højere og fysikken mere brugt, men selv her viste pigerne at de stadig formåede at holde fast i deres flotte spil og at de kan står distance og defensiven mod stærke modstandere
Pigerne tabte til drenge 3-1, men mistede ikke vilje og gejst og fik spillet flot fodbold mod drengene.
Pigerne arbejder med mange taktiske ting på banen og har rykket sig utrolig meget den seneste tid
Super flot indsats af alle pigerne.
Trænerteamet takker både piger, forældre og bedsteforældre for en fantastisk fodbold formiddag😍⚽️