U10 Sportswear cup

U10 med flot 2.plads i Sportswear Cup Lørdag aften.
U10 stillede op med to hold i U10 række A/B Lørdag aften i Gladsaxe.
Det ene hold kom desværre ikke videre fra gruppespil, men det var ikke langt fra. I Indendørs er det marginalerne der tæller og de var ikke i vores favør i aften, for det ene Orient hold.
Det andet Orient Hold lagde til gengæld godt fra land med en knusende 8-0 sejr over Skjold Rød.
Vi kender HIK og vidste at kamp nr 2 skulle være god, hvis vi skulle have en chance for at komme langt i dag.
HIK kom blæsende og lagde et kæmpe pres på os. Drengene blev totalt forvirret og lavede utallige personlige fejl, begyndte at skændes og tabte hovederne. Derfor fik HIK en sejr på hele 5-1.
Efter denne kamp fik drengene er kollektiv opsang 😊 over deres opførsel og ikke mindst hvordan de håndterer modgang. Det er et kæmpe problem for de her drenge, og det ødelægger deres egen præstation, hvilket er super ærgeligt.
For at komme videre skulle drengene vinde den sidste kamp over Skjold Hvid, og det gjorde vi mere eller mindre sikkert 2-0, selvom vi var længe om at lukke kampen.
Vi gik videre som toér og skulle spille mod nr 1 fra den anden pulje, som sjovt nok også var HIK, bare et andet hold.
Drengene løftede sig og leverede en rigtig flot semifinale, vi var tilbage på sporet og Vandt flot 2-1.
I finalen skulle træner Thomas sætte drengene op til et møde mod det Hik hold der slog os 5-1 i gruppe spillet. Det var et forrygende Orient hold, der gav HIK kamp til stregen, kampen vippede frem og tilbage, med 1 minut igen var vi foran 2-1. Men med et drøn af et langskud kom HIK på 2-2. Kampen fortsatte i Golden goal og her trak HIK desværre det længste strå.
En virkelig flot finale og dag af de 5 U10 drenge, der gav os på sidlinjen spænding til det sidste og leverede en flot præstation.
Stort tillykke med en flot 2.Plads til Orient U10 drengene.