Menu

U11 vs Virum Sorgenfri

image
04. juni 2018 kl. 09:42
Solen bagte allerede fra morgenstunden af, da U11 drengene mødtes. Alle var i godt humør, selv om der også var spænding i luften, da vi skulle møde Virum Sorgenfri, der ligger som nr 4 i puljen. 
Det var tydeligt, at drengene lige skulle i gang, da kampen startede. Malthe fik dog hurtigt scoret med assistance fra Ruben til 1-0 😊. Efter endnu lidt jævnt spil skyder Patrick mod mål, hvor målmand rører den og Ruben får den i kassen til 2-0 😊.
En føring hjalp på gejsten og vi så et godt spil hos begge hold. 20 minutter inde i kampen skyder Mert til Benjamin Falko og skyder med fuld knald på bolden og får mål. 3-0 😊. Det lykkedes også for Virum Sorgenfri at få mål, 3-1. Vi troede, det var slut med mål inden halvleg, men Patrick laver et langskud, hvor målmand bokser den væk. Marcus er dog hurtig og får den i målet. Vi slutter halvlegen 4-1 og humøret er højt hos både spillere og forældre. 
Så kom 2. halvleg og nerverne sad lidt  løs hos trænere og forældre. Kunne de holde tempo og presset... 
Der gik ikke lang tid og Virum Sorgenfri fik et mål ind, 4-2. Drengene holdt dog stand. Det lykkedes Virum Sorgenfri at få end et mål, 4-3. Der blev svedt på banen og vist også hos dommeren, da der blev dømt straffe 😱. Noah holdt hovedet koldt og fik taget bolden. Der lød et jubelbrøl hos alle! 
Begge hold kæmpede videre, og da vi fik dømt både hånd, frispark mm så havde Virum Sorgenfri alle muligheder. U11 holdt dog ud og kampen sluttede 4-3. Sådan drenge! Flot kæmpet 😀⚽😀. Det blev til en tiltrængt is bagefter 🤩
Luk