U12-1

Dagens U12-1 kamp vil ikke blive husket for godt spil, for det var faktisk lidt rodet og uorganiseret i en del af kampen. Kampen vil derimod blive husket for en god arbejdssejr og for at Orientdrengene virkede udfordrede på fysikken i en del af kampen, men formåede at blive ved og ved og til sidst fuldstændigt styre og kontrollere kampen, som gjorde, at det var modstanderne der gik ned på udholdenhed og energi.
Kampen vil også blive husket for vores midlertidige førsteplads - maksimumpoints efter 3 kampe - og så er det ikke hver dag, at modstandernes træner kommer hen og siger, at han vil fortælle sine spillere, at de har gjort det flot, da de har spillet lige op mod rækkens tophold.
God arbejdsindsats af alle i en kamp, hvor Nilas først blev dobbelt målscorer og Lasse slukkede kampen med et mål til sidst.