Menu

U12 hjemmekamp

image
28. august 2018 kl. 08:37
Så stod den på hjemmekamp for U12. Denne gang mod BV. Bastian, Ditlev, Jonas, Malthe, Marcus, Mert, Noah, Patrick, Ruben, Silas og Tobias var klar til kamp. 
I første del af kampen lægger BV hårdt ud og er bedre til at presse og har en del af spillet. Drengene kommer efterhånden op i gear, men afleveringer driller lidt. De giver dog ikke op og holder godt stand. Der er gode scoringsmuligheder begge veje. 1 halvleg slutter 0-0. 
Der er god stemning på holdet i halvlegen, selv om de synes tonen hos modstanderen er hård ude på banen. 
2. halvleg går i gang og drengene kæmper godt. Halvvejs inde i halvlegen får BV scoret, 0-1. Vi får flere muligheder, men bolden vil ikke ind i dag. BV har fået fornyet deres energi, og selv om drengene gør det godt, så får BV endnu et mål ind til sidst og kampen slutter 0-2. 
- Sejt at se drengene holde fast i spillet og blive ved med at holde hovedet oppe. Samt at både spillere og træner bevarer den gode tone på bane og fløj. Godt kæmpet 💪⚽️.
Tak til både forældre og de spillere, der ikke skulle spille for at komme og bakkede holdet op 😀
Luk