U14 Orient vs Hvidovre IF
Efter 5 sejre i træk og den seneste sejr med 3-9 mod GVI på udebane var der lagt i kakkelovnen, da vi skulle tage imod Hvidovre IF på vores hjemmebane idag på kunsten. Solen skinnede og Spillerne var vel forberedt til kampen og mødte op med stor optimisme. Holdet blander sig i øjeblikket i toppen i række 3 Vinterbold efter at være rykket et niveau op efter efterårssæsonen med debut i 11 mandsfodbold og inden kampens fløjt fik spillerne information om, at Brønshøj havde taget point mod Virum Sorgenfri, som ligger nr. 1 i rækken med en fornem målscore. Målsætningen til dagens kamp var “en sejr” og herefter en forbedring af vor målscore. Vi kom godt fra start og udnytter de chancer vi har, hvilket hurtigt resulter i foran 2-0. Hvidovre IF fik dog hurtigt reduceret til 2-1 efter et kvarter. Kampen blev lidt for spændende de næste 10 minutter og selvom der kom lidt grus i maskineriet pga. Hvidovre IF spiller meget fysisk betonet fodbold for at ødelægge vort sprudlende fodboldspil, som holdet er kendt for, så tog U 14 spillerne action igen.
Spillerne har en evne til at gøre det lidt for spændende i perioder, men de kan modstå presset fra modstanderen, de kan bevare tålmodigheden, de venter til chancerne og har troen på sejr. Når de så eksekverer på chancerne, da betyder det, at de vender kampen til sejr.
En god fælles holdindsats som resulterede i resultatet 8-2 på hjemmebanen og den 6 sejr i træk.
Vi takker for opbakning fra forældre, pårørende og ikke mindst spillernes kammerater