Menu

U7 Stævne i Farum 4.Januar

04. januar 2015 kl. 15:48

U7 til Stævne i Farum.

U7 skulle for anden gang nogensinde deltage i 5 mands indendørsstævne med målmand i Farum.

Vi havde 2 stærke hold tilmeldt så trænernes forventninger var skyhøje.

Der var 14 drenge tilmeldt til stævnet og deres forventninger var nok en smule anderledes, for de fleste af drengene var det vigtigste nemlig, hvem af dem der fik lov at stå på mål.

Desværre spillede holdene i hver deres hal, og da jeg desværre kun kan være et sted ad gangen er det begrænset med info om Orient 2 kampe i dette referat.

Orient 2, havde en svær dag på den store bane og endte desværre med 2 nederlag og en uafgjort (2-2), med Jeppe og Felix som målscorere.

Orient 1 startede som lyn og torden og fejede Farum af banen i deres første kamp. Til sidst i kampen lod drengene dog 2 mål passere, og netop dette var kendetegnet for hele dagens stævne.

Det blev til en sejr på 3-2 med flot målmandsspil af Yunus og mange flotte aktioner i kampen. En super flot aflevering til Emil.S sendte ham alene mod mål, bolden lå til det dårlige ben, og i stedet for at afslutte, vendte Emil fornemt bolden bagom med hælen og vupti alene med målmanden hvor han banker bolden i kassen med venstrebenet. Super flot beslutning i skud øjeblikket, og afleveringen som slap ham alene igennem var lige i skabet.

Kamp 2 var mod Vallensbæk. Igen kommer vi foran og kontrollere kampen uden problemer, flot spil, flotte afleveringer, bolden blev clearet i de rigtige situationer og en sikker sejr så det ud til. Men to rigtig ærgerlige beslutninger af vores målmand betød at Vallensbæk ufortjent vandt 3-2.

For at gå videre til finalerne skulle vi vinde over BSV i den sidste kamp. Hvad skal man sige til 7 drenge der i de 2 første kampe havde spillet flot og sikkert spil, men var blevet straffet for nogle dumme og uheldige fejl - ”Fortsæt”, og det gjorde de. BSV forsvarede flot og bolden ville bare ikke ind, drengen gjorde alt de kunne og de få chancer de andre havde blev stoppet sikkert af Lucas i målet.

Desværre for Orient 1 blev kampen 0-0 og dagen var slut. Som træner var det virkelig synd at se ens drenge spille så flot men ikke gå videre. Det mest sure var at vi på dagen rent spillemæssigt og chancemæssigt var langt bedre end vores modstandere og at netop BSV og Vallensbæk senere mødte hinanden i finalen med Vallensbæk som sejrherre.

Emil.S løb i dag med Fidusi, han er altid klar og utrolig målfarlig, han forstår at placere sig rigtig foran målet hvilket resultere i mange mål.

Det var kun anden gang drengene prøvet 5 mands og det er også først efter sommerferien at de fast skal til det.

Næste stævne for u7 er den 25.januar hvor de seks u7 piger alle skal spille i en ren pige række for første gang og drengene er tilmeldt med 3 hold.

Luk