U8/9/10 piger til Vallensbæk Cup.
I dag stod den endnu engang på stævne for Orient pigerne.
Pga sene afbud og forsinkelser, var vi så heldige at Lilli fra U7 pigerne og Agnes fra U6 pigerne, bød ind til dagens stævne, med en hjælpende støvle eller to.
På trods af en alders forskel på 3-4 år, så gjorde de to piger det helt igennem fantastisk.
Af vores egne spillere var hele 10 spillere i kamp, som i dag var fordelt på to hold.
Stævnet var et pokal stævne, og vi var derfor forberedt på der ville være god modstand for begge hold.
Vores ene hold, bød på debut for Linea på mål, hvilket hun gjorde helt igennem fantastisk. Så super dejligt at vi nu har fundet frem til en reserve målmand i truppen.
På trods af en masse modstand for dette hold, kæmpede pigerne flot til sidste fløjt. Der var masser af spilletid til alle. Det var nogle trætte, men glade piger der sluttede på en 12 plads.
Vores andet hold, endte med kun at være 5 spillere, pga sent afbud. Disse 5 spillere knoklede bravt i alle 5 kampe, og startede med at kæmpe sig videre som 1’er i deres pulje, med sikkert og flot fodboldspil.
I slutspillet, løb kræfterne stille op, og på trods af at have det meste af spillet i de to første kampe, måtte de seje 5 piger se sig slået på målstregen til bronze pokalen, med en ringere målscorer i slutspillet end Greve.
Dog er trænere og forældre meget imponeret over deres spil, og det må være en sejr i sig selv.
Alle piger kom hjem med en flot medalje om halsen og en lækker gavepose.
Et kæmpe stort tak skal der lyde endnu engang til Agnes og Lilli for jeres store hjælp i dag😍⚽️👍
MVH Louise, Micki og Charlotte