Menu

U9/10 til stævne i Gundsølille.

image
Louise, Micki og Charlotte
17. marts 2019 kl. 21:18

U9/10 til stævne i Gundsølille.

Det er nu to uger siden pigernes sidste stævne, og træneren er hjemvendt fra 3 ugers ferie, plus endnu en træner er trådt til på holdet.

Pigerne har været så heldige at Nicolines far Micki har valgt at træde til som træner for pigerne også.

Der har derfor været lidt forskellige træninger for pigerne det sidste stykke tid, hvilket gjorde at trænerteamet var ekstra spændt på pigernes spil i dag.

Inden stævnet havde vi ti minutters taktik med pigerne, hvor de blev præsenteret for lidt nye tiltag som skulle prøves af til dagens stævne.

Den var pigerne helt med på, og der blev virkelig gået til makronerne i hver en kamp.

Pigerne kæmpede flot hver især og bød særligt ind med hver deres kompetencer, hvilket resulterede i noget super flot fodboldspil.

Særligt havde vi Emma A som i dag blev prøvet af på en ny plads, hvilket hun klarede super flot. Hun udviste stor selvtillid og byggede videre på det pres hun lavede til torsdagens træningen, hvor hun pressede holdets nye træner så meget at han var ved at falde om😂

Emma K var også skarp på sin fighterevne i dag, og reddede holdet hele to gange fra scoringer fra modstanderne med super flotte tilbageløb.

Dejligt at se 7 piger der mødte godt forberedte og kampklar op.

Vi glæder os til næste udfordring, som bliver pigernes første 8-mands kamp nogensinde, på fredag på hjemmebane på kunsten.

Luk